
Lydbogsudgivelse hos Lindhardt og Ringhof: AKTSTYKKER. 11 EROTISKE GRADUERINGER. Af Ane-Marie Kjeldberg.
11 dejlige fortællinger om begær, erotik og sex hentet ikke fra pornografiens verden, men fra det levende liv. Det er varmt, det er lystent, og det er frem for alt befriende ægte i sin variation og nuancerethed. Fortællingerne er hovedsageligt set fra kvindeside (men mange mænd vil uden tvivl være mere end nysgerrige efter at læse med).
Fortællingerne giver os det hele: fra brunstigt lige-på-og-direkte over seksuelle fantasier og eksperimenter, via drømmeagtige sekvenser til poetisk og dirrende underspillethed.
Vi møder den purunge gymnasiepige og hendes idol; de to forfattere, der leger en grænseoverskridende e-mail-leg med overraskende udgang; de to veninder, der genfinder hinanden for en hed eftermiddag; mænd og kvinder, alene og sammen; de voksne par og ikke-par i alle aldre. Alt elegant skildret af en forfatterinde, der kan sin metier og har dyb interesse og evne for nuancer, sprog og levende, dampende sansning.
Litteratursidens anmelder skrev om bogen bl.a.: “For den, som værdsætter sanseligheden i sit elskovsliv, er denne bog en perle, som jeg varmt kan anbefale til både mænd og kvinder.”
Indtalt af Marian Friborg.
Køb lydbogen fx her.