Jeg har set mange dygtige bloggere lave den ene flotte body efter den anden og været fuld af beundring. Nu har jeg gjort et forsøg på at gøre kunsten efter, og det er da lykkedes ok, selvom der er lidt skønhedsfejl.
Det er virkelig en udfordring for min tålmodighed med alle de kanter (!) Det tager tid og kræver stor omhyggelighed at sætte dem på. På den anden side så er det jo også det, der er det sjove, for der er jo ingen ben i bare at "sy sammen".
Jeg har også lært, at det er bedre at klippe ribstrimlerne for brede end for smalle, for det er lettere, hvis der er lidt stof at arbejde med.
Mønsteret har jeg hentet her og stoffet er fra Stof & Stil.