Når staten og medierne vender blikket den forkerte vej

Ti år efter at en statslig rapport stemplede SIAD som “ekstremistisk”, og DR i en række udsendelser fremstillede os som medskyldige i en tragedie, vi intet havde med at gøre, rejser vi nu spørgsmålet:

Hvem tager ansvar, når staten og medierne fejler?

Vi beder ikke om undskyldning – men om redelighed, dokumentation og retfærdighed.

———————————————–

Når staten og medierne vender blikket den forkerte vej

I mere end et årti har SIAD oplevet, hvordan den offentlige debat kan forvandle sig til en kampplads, hvor borgeres lovlige ytringer bliver gjort til syndebukke.

I DR’s dokumentarudsendelser blev vi portrætteret med billeder af biler, hoteller og livvagter – og sat i kontekst med terroristen Anders Breivik. Uden belæg, uden kildekritik.

Kort efter blev vi i en statslig rapport fra SFI placeret i kategorien “antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer.”

Ingen vold, ingen trusler, ingen høring – blot en etikette.

Samtidig har flere SIAD-arrangementer været udsat for voldelige afbrydelser og overfald. Nogle medlemmer er blevet truet eller chikaneret, og i ét tilfælde blev et angreb anmeldt som attentatforsøg.

Endnu er ingen blevet draget til ansvar.

Vi spørger ikke for at pege fingre – vi spørger for at beskytte retten til at tale frit.

Hvordan kunne et public service-medie fremstille en lovlig forening som baggrund for en tragedie, vi intet havde med at gøre?

Hvordan kunne en statslig forskningsinstitution klassificere fredelige borgere som ekstremister uden dokumentation?

Hvorfor er gentagne angreb mod borgerlige debattører stadig uopklarede?

Vi kræver ikke hævn. Vi kræver redelighed, gennemsigtighed og ansvar.

Danmark har brug for, at sandheden vejer tungere end etiketter.

Danmark mister kontrollen med sin fremtid

Danmark mister kontrollen med sin fremtid

Danmark er ikke længere herre i eget hus.

Beslutninger, der burde høre hjemme på Christiansborg, bliver i dag taget i Bruxelles – og konsekvenserne mærkes i hver eneste kommune, skole og gade.

EU’s regler og de internationale konventioner har gjort vores grænser til en formalitet.

Migranter fra den islamiske kultur, der ikke deler vores værdier, strømmer frit ind, mens politikerne nøjes med at tale om “stram kurs” og “kontrol”.

I virkeligheden har Danmark mistet retten til at bestemme, hvem der skal bo i landet – og på hvilke betingelser.

Vi ser det hver dag: Muslimske parallelsamfund vokser frem, og muslimske religiøse krav presser sig på i institutioner, skoler og boligområder.

Der er ikke tale om integration, men om afgrænsning – en stadig tydeligere opdeling mellem “dem” og “os”.

Alligevel tør de fleste ikke sige det højt af frygt for at støde eliten i de rigtige kredse i København og Bruxelles.

Det politiske flertal bruger store ord, men intet sker.

Man “følger sagen nøje” og er “bekymret”, mens Danmark langsomt mister sin sammenhængskraft.

Medierne hjælper til ved at tie problemerne ihjel eller vinkle enhver kritik som ekstremisme.

Vi står i dag i en situation, hvor vores kultur, vores retssamfund og vores tryghed er under pres – ikke kun udefra, men indefra.

Ikke fordi nogen marcherede ind med våben, men fordi vi åbnede døren og lagde nøglen på bordet.

Danmark blev bygget på frihed, ansvar og folkestyre.

Men hvis vi ikke genvinder retten til at bestemme over vores egne love og grænser,

vil vi ende som et geografisk område uden sjæl – styret af embedsmænd og idealister, der ikke længere forstår, hvad dansk betyder.

Det handler ikke om had.

Det handler om selvrespekt – og om at sige: Nok er nok.

START DEN STORE HJEMSENDELSE NU!

Af Anders Gravers Pedersen

Formand for SIAD Stop Islamiseringen Af Danmark

Angreb mod syriske kristne afværget – men truslen vokser

Et planlagt terrorangreb mod kristne i det nordøstlige Syrien blev for nylig forhindret i sidste øjeblik – takket være lokales årvågenhed. Ifølge Open Doors UK havde islamistiske militante planlagt at angribe en kirke under en gudstjeneste i byen Hasakah.

Myndighederne oplyser, at gerningsmændene havde til hensigt at udføre et selvmordsangreb i en overfyldt kirke, hvor familier var samlet til bøn.
Angrebet blev stoppet kort før det blev sat i værk, og politiet fandt sprængstoffer og ammunition i gerningsmændenes skjulested.

Kirkelederen i området fortæller, at menigheden er dybt rystet, men taknemmelig for, at katastrofen blev forhindret.


Et glemt folk i skyggen af krigen

Selv om krigen officielt er aftaget, lever Syriens kristne fortsat i konstant usikkerhed.
Ifølge Open Doors er kristne i regionen Hasakah og Qamishli blandt de mest udsatte grupper, hvor IS-sympatisører og andre jihadistiske celler stadig er aktive.

De kristne udgør i dag under 2 % af Syriens befolkning – før krigen var tallet over 10 %. Mange er enten dræbt, kidnappet eller flygtet fra landet.


Når verdens medier tier

Mens internationale medier fokuserer på Gaza og Israel, er forfølgelserne af kristne i Mellemøsten stort set forsvundet fra nyhedsbilledet.
Samtidig fortsætter islamistiske grupper deres arbejde i det skjulte – med målrettede angreb mod kirker, præster og kristne familier.

“Vi beder ikke om hævn,” siger en lokal præst. “Vi beder bare om retten til at leve i fred i vores eget land.”


Baggrund

  • Open Doors rangerer Syrien som nr. 12 på listen over verdens mest farlige lande for kristne.
  • I 2025 blev mindst 74 kirker i landet angrebet eller lukket.
  • Flere tusinde kristne lever i dag som internt fordrevne under kurdisk og syrisk kontrol.

Konklusion

Angrebet i Hasakah blev forhindret – denne gang.
Men det understreger en virkelighed, som Vesten for længst har vendt ryggen:
at kristne i Mellemøsten stadig lever med truslen om vold, fordrivelse og død, længe efter at krigen mod ISIS officielt sluttede.

Milliarder indsamlet til Gaza – men pengene forsvandt

En undersøgelse afslører, hvordan humanitære donationer blev omdirigeret – og hvem der tjente på dem

Da krigen i Gaza brød ud, strømmede donationer ind fra hele verden. Fra FN og EU til private kampagner i Mellemøsten, Europa og USA blev milliarder indsamlet til at “hjælpe de civile ofre i Gaza.”

Men ifølge en ny rapport fra The Jerusalem Post har store dele af disse penge aldrig nået frem til dem, der har brug for dem.

I stedet viser efterretnings- og NGO-kilder, at hundredvis af millioner dollars er blevet omdirigeret gennem netværk tilknyttet Hamas og Det Muslimske Broderskab – og i nogle tilfælde brugt til at finansiere våbenindkøb, træningslejre og propaganda.

Pengene forsvandt i systemet

Ifølge rapporten har Hamas’ indre kredse i samarbejde med lokale NGO’er og mellemled “registreret” nødhjælpsprojekter, som aldrig er blevet udført.

Midlerne er i stedet blevet ført gennem skyggekonti i Tyrkiet, Qatar og Libanon – under dække af socialt arbejde.

Et anonymt vestligt efterretningskilde citeres for at sige:

“Det er ikke længere muligt at adskille Hamas’ militære og civile strukturer. Når du sender penge til deres ‘humanitære partnere’, støtter du reelt deres terrorapparat.”

Konsekvenser for tilliden til nødhjælp

Resultatet er en voksende skepsis blandt donorer og bistandsorganisationer. Mange internationale fonde frygter, at deres navn vil blive misbrugt til politiske formål, og flere vestlige lande har midlertidigt frosset støtte, indtil kontrolsystemerne forbedres.

Ifølge økonomiske vurderinger fra israelske og amerikanske analytikere kan op mod 30–40 % af alle Gaza-donationer siden oktober 2023 være forsvundet i “administration, gebyrer og uigennemsigtige kanaler.”

Når danske skattekroner ender i terrorens hænder

Del/del Løgnemedierne gør det med garanti ikke

Når danske skattekroner ender i terrorens hænder

Ja — jeg er desværre ikke overrasket.

At de fleste af de penge, som verdenssamfundet og Danmark har sendt til Gaza, er endt i lommerne på Hamas og Det Muslimske Broderskab, er efterhånden ikke længere et chok, men et mønster.

Alligevel stod vores udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for nylig smilende frem og meddelte, at Danmark vil sende endnu flere penge til Gaza — vel vidende, at hans ministerium allerede har givet mindst 80 millioner kroner til organisationer, der opererer under Hamas’ kontrol.

Det bør få enhver ansvarlig leder til at stoppe op.

For det er ikke længere blot fejl i systemet – det er medvirken gennem passivitet.

I over 20 år har Danmark støttet organisationen ICHR – et palæstinensisk såkaldt “menneskerettighedsombud” – som ifølge B.T. samlet har modtaget mere end 80 millioner danske kroner fra danske skatteydere.

Men åbne kilder viser, at ICHR har trænet politi og “law enforcement” i Gaza, hvor politiet er direkte under Hamas’ kontrol.

Resultatet?

Danske skattepenge har med stor sandsynlighed styrket det Hamas-kontrollerede sikkerhedsapparat – det samme regime, der har kastet spædbørn i ovne, halshugget familier, voldtaget kvinder, tortureret og kidnappet civile.

Det er ikke blot en moralsk fallit.

Det er et politisk ansvar, som ingen minister kan løbe fra.

Kravene er enkle:

Stop al støtte til Gaza-organer under Hamas’ kontrol.

Offentliggør alle aftaler, bevillinger og modtagere.

Iværksæt en uafhængig undersøgelse af, hvor de danske midler reelt endte.

Lars Løkke Rasmussen må træde tilbage.

Vi kan ikke påstå at kæmpe for menneskerettigheder – og samtidig finansiere dem, der brænder dem ned.

Anders Gravers
Formand, Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD)

Hykleriske politikere tillader jødeforfølgelse trods påstand om det modsatte

Vores politikere har inviteret en flok muslimsk analfabetisk fødselsoverskud til landet og nu undrer politikerne sig over at disse mennesker ikke bare er glade for at være i live og bo i et såkaldt frit land som Danmark. Men de har fået herreskabsmentalitet af at blive båret på hænder og fødder af politikere og den danske elite. Så nu er det stort set dem der bestemmer hvem der må gå på gaden og hvilket tøj man har på og hvilke flag man bærer på sin kladedragt.

Som nu denne unge jødiske kvinde der i fredags bare kørende på sin el-scooter forbi en muslimsk ukrudtsforretning, hvor hun stoppede op, hvorefter hun blev overfaldet, fordi hun svarede ja til at være jøde, da muslimerne havde opdaget hendes israel-flag på hendes rygsæk. Hun blev slået, spyttet på og taget kvælertag på og slæbt hen ad jorden. Da hun ringede til politiet bagefter sagde de til hende, at det også var dumt af hende at gå ind på Christiania med et israel-flag. Hun måtte tigge og bede den vagthavende politibetjent om at få politiet ud og hjælpe hende. Selv efter de to kvindelige politibetjente var kommet forfulgte muslimerne hende stadig og råbte og skreg efter hende.

SIAD kommentar:
Vi er ikke længere et frit land når de fremmede har styringen i gaderne og politiet er bange for at reagere imod dem. Og det er klart de ikke tør reagere, når regeringen altid holder hånden over muslimske aggressorer. Det går igen i retssystemet, hvor voldtægt af danske piger nærmest ingen straf giver og dermed giver man fribillet til det muslimske fødselsoverskud til at behandle danske kvinder som man vil.

Se billederne af de sår og blå mærker muslimerne havde forvoldt den jødiske kvinde:

SIAD har før demonstreret imod jødeforfølgelse og det er åbenbart tid til at gøre det igen, når regering og politi er ligeglade med de tilløbendes forfølgelse af anderledes tænkende.

Regeringen vil indføre islamiske love i Danmark

Koranafbrændinger er korankritik for dummies.

Hvordan får man en beduin i sahara, en tyrker i pludderbuks på den anatolske højslette eller en tilløben muslimsk analfabet på Nørrebro i tale som dansker, da alle tre højst sandsynlig er analfabeter? Det ville ikke engang hjælpe at skrive en besked på arabisk eller på tyrkisk. Men de fleste forstår handlingens sprog og her kommer koranafbrændingen ind. Det forstår selv den dummeste muslim.

Koranen symboliserer alle de modbydeligheder et oplyst menneske kan finde, drab af anderledestænkende (homoseksuelle, jøder eller blot ikke-muslimer), kropsamputeringer for tyveri, stening for utroskab eller hvis man er blevet voldtaget og ikke har 4 mandlige vidner – for blot at nævne nogle få uhyrligheder.

Denne bog står den danske regering til forsvar for, idet regeringen for et øjeblik siden kom med følgende lovforslag til vedtagelse, at den vil forbyde “utilbørlig behandling” af koranen. Det vil dybest set betyde, at man ikke må fornærme koranen og hermed har regeringen indført islamiske love og er dermed nu ifølge grundloven en ulovlig og forbryderisk regering pgra brud på samme.

Lars Løkke og Jakob Ellemann fremturer at forbudet fremføres pgra. bla. al qaedas trusler og den brede offentlige muslimske mening, så det er nu åbenbart tilrådeligt og fremmende for sin egen sag at true sig til ret. I har nu stemplet jer selv som beskyttere af islam bare de truer jer nok og det gør jer totalt uegnede til at være talsmænd for det danske folk.

Anders Gravers, formand for Stop Islamiseringen af Danmark

HVIS LARS LØKKE FORBYDER KORANAFBRÆNDINGER

Hvis Lars Løkke forbyder koranafbrændingerne, så er det begyndelsen på enden for det danske demokrati og den danske frihed. Ytringsfriheden er hjørnestenen i vores demokrati, så hvis den ryger, ryger vores frihed.

Hvordan kan jeg sige det med sikkerhed? Det kan jeg fordi, at islam altid truer og presser sig til at have eneret på sandheden og at de ikke stopper før der er totalt islamisk styre. Hvis vi skal se på et land, der er tæt på at være totalt islamiseret, så er det Talebans Afghanistan. Der forbød man i sidste uge skønhedssaloner, fordi de var dømt uislamiske på Talebans ordre. Og her idag tirsdag er nyhedshistorien fra Afghanistan at nu brænder man musikinstrumenter, fordi musik kan føre til uislamisk opførsel.

Så dansker, nu er det nu du skal stå op for din frihed uanset hvilken partifarve eller hudfarve du har, fordi nu er tøsedrengen og drukkenbolten Lars Løkke ved at sende os ud på denne glidebane.

Lars Løkke var statsminister, og var gået på druk den dag den store flygtningestrøm kom til Danmark og var ikke at finde nogen steder, så Danmarks øverste politimyndighed lod flygtningene strømme ind i Danmark. Det er ikke til at sige om han er dum eller om de har noget på ham, eller han er betalt for at lukke op for islam i Danmark, men måske har de noget på ham, han var jo eftersøgt for mord i Pakistan en overgang og optrådte i Talebantøj i Afghanistan sammen med Kimmo Pedersen, bror til Abdul Wahid Pedersen.

Herunder er fra BBC ang. at presse ting væk der ikke er islamisk i islamiske samfund. Det må de jo sådan set selv om, men nu er det her jo Danmark og her skal de bare indrette sig under dansk lov og opføre sig meget pænt, hvis de ønsker ambassader her i Danmark. Personligt går jeg ikke ind for at brænde koraner, men jeg er parat til at dø for retten til at andre kan gøre det. Jeg vil hellere vise muhammedtegninger, som der er dødsstraf for at gøre i islam.

Anders Gravers

https://www.bbc.com/news/world-asia-66357611