Signe Strømgaard

Portrait of Signe Strømgaard, knitting designer

Drivkraften bag Rauna er Signe Strømgaard, som igennem mange år har arbejdet professionelt med alle aspekter af strikdesign og opskriftsskrivning. Som designer har hun udgivet en lang række af sine egne opskrifter via Ravelry og har samarbejdet med både danske og internationale garnproducenter og strikkemagasiner.

Signe har mange års erfaring som korrekturlæser og finder stor glæde i at hjælpe andre strikdesignere med at gennemgå, forenkle og finpudse deres opskrifter. Hun oversætter også opskrifter mellem dansk og engelsk og skaber tekniske illustrationer, der gør komplekse strikketekniker lettilgængelige.

Signe har selv udgivet flere strikkebøger, og med sit lille firma Rauna som forlag udgav hun i 2017 bogen "Sjaler Nordfra" i samarbejde med Karen Skriver Lauger.

Den omfattende erfaring med opskriftsskrivning - fra de tekniske beregninger til den præcise formidling - deler hun nu gennem sit seneste projekt, kurset "Kunsten at skrive en god strikkeopskrift", hvor hun guider spirende nye strikdesignere gennem processen fra idé til færdig strikkeopskrift.

For Signe handler strik ikke kun om det færdige resultat - det handler lige så meget om at bidrage til og styrke det fællesskab, er så stærk en del af kulturen omkring håndstrik. Det er denne passion for både det tekniske håndværk, formidlingen af ideer og det menneskelige aspekt, der driver hendes arbejde.

Konturstegning af Signe Strømgaard, kvinden bag Rauna med håret sat op, briller og et smil.

Har en du en opgave som du tænker jeg kunne hjælpe dig med, som f.eks. oversættelse eller korrekturlæsning af en strikkeopskrift, er du meget velkommen til enten at skrive en mail til mail@rauna.dk - eller udfylde kontaktformularen

Kontakt