Hvis man forsøger at holde sig up-to-date på nettet omkring udviklingen inden for den tendens, som har fået mærkatet Web 2.0, herunder anvendelsen af sociale medier inden for professionel kommunikation, får man hurtigt kam til sit hår og godt med links i sin (min) del.icio.us. For der går ikke knapt et minut uden en ny artikel med en ny vinkel, hvis man lader radaren, dvs. feed-readeren panorere hele kompasset rundt, døgnet rundt.
Så man kan hurtigt få det indtryk, at det er udtryk for en dominerende tendens inden for hele kommunikationsbranchen.
Men, hvad er realiteten? Holder kommunikationsfolkene sig generelt opdaterede på området, og synes de, at det er nødvendigt? Min oplevelse er, at mange kommunikatører er helt oppe på beatet, mens andre mener, at Web 2.0, sociale netværk mv., mest er rettet mod netnørder og teenagere og som sådan ikke bør tages for alvorligt, ja i det hele taget kan være en risky affære at vove sig ud i.
På den anden side oplever jeg folk, som f.eks. arbejder med produktudvikling i virksomhederne sige “jo, der er helt klart noget vi burde udnytte bedre, men hvordan kommer vi i gang, og hvordan hænger det sammen med vores it- og kommunikationsstrategi?”. Og hvis der ikke er nogen i kommunikations- og it-afdelingerne til at hjælpe dem, kan det nok have lange udsigter med at komme videre.
Firmaer som Social Square og Connecta er med til at drive en udvikling frem, og vi har da jævnligt relevante diskussioner om “sociale medier” her på K-Forum, men sker der nok? Hvordan er de faktiske forhold i jernindustrien?
Hvad siger alle jer, som ikke allerede er hoppet på bloggen for længe siden, og for hvem bloggeri mv. stadig virker lidt risiskabelt i forhold en helt stramt styret envejs kommunikation? Venter I på det driver over, eller er I ved at planlægge en oprustning mht. at lade sociale medier indgå i kommunikationsstrategien.
PS: Jeg er ikke selv (surprise!) så meget i tvivl om, at alle, der arbejder med strategier for kommunikation og udvikling, bør integrere Web2.0 i arbejdet. Mit ærinde her er først og fremmest at kalde nogle skeptikere, djævlens advokater, på banen og give deres vinkel på sagen.
Willumsgaard 2.0 